Kunderne siger

Ingeniører og ledere kom ud over rampen

20 ingeniører fik værktøjer til at formidle, så deres budskab kan forstås uden for egne rækker. Deltagerne, der er højt specialiserede, fik værktøjer til at gøre kompliceret stof enkelt og formidle det med liv og nærvær.

Fyraftesmødet varede tre timer og blev arrangeret af Ingeniørernes Lederforum - et ledelsesfagligt netværk for medlemmer med ledelsesansvar og interesse for ledelse i fagforeningen IDA.

Vi har siden gentaget workshoppen flere gange.

På en scala fra 1-10 scorer, vurderer deltagerne det i gennemsnit til 9,7.

Tak for en god aften. Jeg er lige så godt tilfreds med evalueringen, som jeg var med selve arrangementet. Jeg vil gerne give jeres kontaktoplysninger til andre enheder i IDA, så andre medlemmer også kan få glæde af jeres viden.

Birgit Kjærside Storm, kemiingeniør og arrangør

Levende og informativt arrangement med teori og praksis i en fin blanding. Underviserne supplerer hinanden godt. De gik selv foran som et godt eksempel.
Fra evalueringen


Tandlæge indtog Bellacentret

En specialtandlæge fik intensiv træning og feedback inden hun skulle holde en 2 timers keynote præsentation i Bella Centret. Hendes publikum var hele den danske tandlægestand, og der skulle bla. sendes live fra en operation undervejs. Vi hjalp hende 2 x 2 timer med at fin-tune både indhold og perfromance.

Alt gik godt i torsdags. Der var fuldt hus med 250 tilhørere.  Jeg havde god brug af nervøsitets-tacklings-teknikkerne og  præsentationen og streamingen forløb rigtig fint, så tusind tak for hjælpen til jer :-)  Det at have præsenteret for jer nogle gange og fået jeres feedback gav mig en meget større sikkerhed og en masse ro i kroppen. Samtidig med, at det tvang mig til at få øvet det nogle gange, så jeg kunne sagtens finde på at kontakte jer for at få hjælp igen næste gang!

 
Lone Lenk-Hansen, Specialtandlæge i kæbekirurgi


Feedback og værktøjer over to dage i region midt


For Region Midt laver vi jævnligt BRÆND IGENNEM kurser på to dage for alle ansatte i regionen fra ledere, læger og jurister til sygeplejersker og  sekretærer.

På kurset er der tid til individuel sparring på både fremtræden og indhold. Kursisterne kommer hjem med konkrete værktøjer, de kan bruge til deres næste oplæg.

BRÆND IGENNEM har været udbudt gennem Center for Kompetenceudvikling i Region Midt siden 2013. Kurserne kører to gange om året, og er også åbent for deltagere uden for regionen.

På en skala fra 1-5 scorer, vurderer kursisterne det i gennemsnit på 4,6.

Jeg gik fra kurset spræng fyldt med nye ideer og ny gejst. Det er egentlig utroligt, hvor meget man kan lære på to dage. Forrige mandag skulle jeg holde mit første oplæg efter jeg havde været på kursus, og det var en helt ny oplevelse. Jeg har aldrig nogen sinde never ever fået så meget ros for et oplæg. Tak fordi I gav mig gejsten igen, og tak for al den konstruktive kritik.

- Marie Bartholdy, Juridisk konsulent, Region Midtjylland

I to er et fantastisk match. Det var et super godt og inspirerende kursus. Jeg har fået nogle gode redskaber, som kan bruges både i forbindelse med planlægning og udførelse af den undervisning jeg står overfor! Dejligt.

- Jane Overgaard Junker, specialeansvarlig sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital


Skræddersyet elevatorpitch
til hele virksomheden

Alle ansatte i Navigators arbejder med komplekse projekter og processer og løser opgaver for store virksomheder, regioner og styrelser .

For at blive skarpere til at fortælle om både deres eget fagfelt og virksomhedens værdier trænede vi dem i at finde og bruge konkrete eksempler og enkle forklaringer. De skulle blandt andet fortælle om dem selv og virksomheden i en elevatortale på et minut.

Navigator er en privatejet virksomhed, der har fokus på fire kerneområder: Klynger og netværk, styring og certificering, nye forretnings- og samarbejdsmodeller og viden.


BRÆND IGENNEM var en rigtig god blanding af redskaber til mundtlig formidling. Alle medarbejdere fik trænet deres personlige elevatorpitch, og vi blev skarpere
og mere bevidste i vores kommunikation til både kunder og samarbejdspartnere et energiløft til os alle. et kursus jeg varmt kan anbefale til andre.

- Bolette van Ingen Bro, direktør, Navigators

Flere års forskning på fem minutter

Flere års forskning på fem minutter

PhD CUP Danske Fysioterapeuters Fagkongres

Fem fysioterapeuter og phdér stillede op til Danske Fysioterapeuters fagkongres for at præsentere deres phd-projekt på kun fem minutter. Med konkrete værktøjer, intensiv træning og feedback lykkedes det at gøre forskerne klar til fag-kongressen, så deres budskab blev skarpt, relevant og brugbart for publikum.

Tak for alle de store og mindre råd og udfordringer, I gav mig undervejs i Danske Fysioterapeuters PhD-Cup 'opløb'. Jeg har fået rigtig meget ud af det, og vil fremover tjekke op på om det, jeg vil formidle, faktisk kan komme godt ud til mit publikum.

Karen Hjerrild Andreasson

Fysioterapeut, Msc, Ph.D

Markante forbedringer af faglige oplæg

Som socialrådgivere og fagkonsulenter holder ledere og medarbejdere på Hans Knudsens Instituttet ofte oplæg på møder, kurser og konferencer om deres projekter og resultater med socialt udsatte borgere.

Målgruppen er både andre fagpersoner, borgere, kommuner og kommende kunder. For at blive skarpere til at ramme målgruppen og gøre stoffet levende og overvisende uden at miste det høje faglige indhold, trænede vi redskaber til både indhold og performance.

Lederne fik feedback på et oplæg, de havde forberedt på forhånd. Mens medarbejderne fik redskaber til at gøre det abstrakte og faglige indhold konkret med udvalgte eksempler og øvede sig på på at stå frem med nærvær og ro foran et publikum.

Vi har oplevet markante forbedringer siden kurserne af både powerpoints og oplæg. Det er tydeligt at vi har fået tryghed og selvsikkerhed i vores formidling og en fælles bevidsthed om, at det er noget vi skal prioritere. Det er meget brugbart”.

Før stod vores faglighed i vejen, når vi holdt oplæg for andre fagpersoner, fordi vi ikke var bevidste nok om, at vi var alt for indforståede. Alle målgrupper - også andre fagpersoner - har brug for at få eksempler og fortællinger, for at forstå budskabet.

Kirstine Rask Lauridsen, chef for markedsudvikling & udbud


Du kan skrue meget mere op for din performance end du tror

RegionSyd.png
UniversiteteHospital.png
Fysio.png
Defactum.png
Djøf.png